fbpx

Gentest for både foster og forældre

Hos Ultralydklinikken for Gravide tilbyder vi gentests for både foster og forældre.

Vi tilbyder fire forskellige slags gentests til fostre: Harmony, Panorama og Evita. Alle er fuldkommen uden risiko, da de foretages via blodprøve. Formålet med disse prøver er at undersøge, om dit barn er sundt og raskt, og kan være med til at give dig den tryghed, der er så vigtig i forbindelse med din graviditet.

Det er også muligt at blive gentestet som forældre. Gentesten screener dig og din partner for helt op til 430 genetiske sygdomme.

Du finder information om genetiske sygdomme samt links til alle tests her på siden. Har du spørgsmål om test for genetiske sygdomme, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Harmony

Harmony-testen finder 99,9 % af alle fostre med Downs Syndrom.

Panorama

Panorama-testen er den bedste gentest, hvis du venter tvillinger.

Evita

Den mest omfattende foster-gentest, der findes. Vores ‘Rolls Royce’!

Genes4Life-gentest for forældre

Genes4Life-gentesten er velegnet til dig, der gerne vil udelukke eller få viden om, hvorvidt du eller din partner skulle være bærer af et sygdomsgen, som I kan give videre til jeres barn. I alt 430 gensygdomme kan undersøges.

Genes4Life-testen kan også tages forud for, at I planlægger graviditet eller i løbet af graviditeten. Den viser ikke, om jeres kommende barn har en gensygdom, men om du og din partner som kommende forældre har et sygdomsgen.

»Tryghed for, at dit barn er sundt og raskt«

En gentest tester for udvalgte sygdomme på kromosomer. Alle tests udføres med blodprøve, og er derfor fuldkommen risikofrie.

Se med her, når Lillian fortæller om de forskellige tests, du kan få foretaget hos Ultralydklinikken for Gravide.

Gentest for fostre: Fuldkomment sikkert

Alle de gentests, vi benytter hos Ultralydklinikken for Gravide, er det man kalder for NIPT-tests. NIPT er en forkortelse for “Non-Invasiv Prænatal Test”, hvor vi via blodprøver undersøger arvematerialer (DNA) fra fostre. Da testen sker via blodprøve, er den fuldkommen sikker for både mor og barn.

Meningen med at foretage en gentest er at undersøge, om det ufødte barn har én eller flere kromosomfejl, som fx Downs Syndrom, Edwards Syndrom, Patau Syndrom, m.v.

Allerede ved nakkefoldsscanningen kan man via beregninger se, om barnet har en øget risiko for kromosomfejl. Men i modsætning til nakkefoldsscanningen, så undersøger en gentest (NIPT) direkte et stykke DNA fra et specifikt kromosom – det kunne fx være kromosom 21. Netop en kopi af kromosom 21 i DNA’et er årsag til, at Downs Syndrom opstår, mens et ekstra kromosom 18 resulterer i Edwards syndrom, og et ekstra kromosom 13 udvikler sig til Pataus Syndrom.

Med en gentest kan man meget præcist lokalisere og finde kromosomfejl i fostre.

Fakta om genetiske sygdomme

Alle mennesker er bærere af 4-6 forandrede gener, som hvis de arves i dobbelt dosis, vil give en genetisk sygdom hos det kommende barn. Disse sygdomme er heldigvis meget sjældne, men opstår pludselig i en familie uden varsel.

Begge de kommende forældre skal være bærere af det samme sygdomsgen for at kunne give det videre til deres barn. Det kalder man, at man har et autosomalt, recessivt gen for sygdommen.

Hvis både den kommende far og mor har det samme syge gen, vil der for hvert af deres kommende børn, være en risiko på 25% for, at barnet har sygdommen. Mens chancen for, at det kommende barn blot er bærer, eller helt raskt, er 75%.

Man kan som kvinde også være bærer af en kønsbunden sygdom, kaldet x-bunden sygdom, hvor det ene af de to x-kromosomer er forandret. Det betyder, at det oftest er drengebørn, som bliver syge, da de ikke har et ekstra x-kromosom til at kompensere for denne forandring.

Undersøgelse for x-bunden sygdom foretages kun på kvinder.

Book tid online

Du finder ledige tider i vores online bookingkalender. Vi glæder os til at se dig!

Vidste du?

Alle mennesker har 23 kromosompar i hver eneste cellekerne – en kopi fra både mor og far. Inde i kromosomerne findes alle kroppens arvematerialer (DNA) – og det er her, man kan se, om cellerne har en øget risiko for at udvikle fx Downs Syndrom.

Vurderer vi, at du har behov for videre behandling, har vi også mulighed for at henvise dig direkte til hospitalet.